onsdag den 22. februar 2012

Everybody loves oil

Nu kommer der lige endnu et indlæg om olie. Bare så du er forberedt. For nu har jeg fundet endnu en skøn olie, denne gang er det Face & Body oil fra Juhldal. Den består kort og godt af 100 procent ren abrokoskernelolie, og det er netop derfor, jeg er så vild med den. Fordi den er ren. Min vinterhud slubrer den i sig, og det samme gør mine tørre neglebånd. Og hvis den ikke giver fugt nok til dig, så kommer her lige et tip: Smør dig ind i olie når du er trådt ud af badet - huden skal stadig være lidt fugtig, vent til den er nogenlunde absorberet og brug derefter en bodylotion oven på olien. Så er du godt pakket ind :)

Foto: naturalcareshop.dk

tirsdag den 14. februar 2012

Feet a fish

Ja, du læste rigtigt. Nu har jeg prøvet at fodre fisk - med mine fødder! Jeg fandt ud af, at min højre fod smager bedst, den tiltrak tilsyneladende flest fisk. Selve behandlingen går ud på, at små Garra Rufa fisk suger den hårde hud af fødderne, så det får en eksfolierende effekt. Lige da jeg satte fødderne ned i vandet, tænkte jeg, at det var noget mærkeligt noget, jeg havde gang i. Men så vænnede jeg mig til de små væsner, og det blev til en dejlig spaoplevelse. Jeg kan godt lide tanken om, at det er en naturlig måde at fjerne hård hud, som ikke inkluderer skrappe fodfile og/eller kemiske cremer. Mine fødder var skønt bløde bagefter :D

Foto: feetafish.dk

mandag den 13. februar 2012

My best friend

Har jeg nogensinde nævnt min bedste ven? Mød Schwartzkopf Got2be Dry Shampoo. En god hjælper mod dovenskab og fedteri. Faktisk redder den mig hver anden morgen, fordi jeg for mit hårs sundheds skyld nægter at vaske hår hver dag. Derudover er den genial, når man har pandehår, da det godt kan begynde at klaske i løbet af dagen. Lugten er måske en tand for kraftig, men det er den eneste billige tørshampoo, der ikke efterlader et hvidt slør på mørkere hårfarver, som jeg har mødt. Så bortset fra lugten er den altså en rigtig god erhvervelse :)

Foto: mindthebeauty.dk

tirsdag den 7. februar 2012

Oops

I did it again... Det får man lyst til at skrive, når jeg igen (igen) anmelder et produkt til læberne. Men i frostne tider som disse, har mine læber virkelig brug for pleje, og mine er garanteret ikke de eneste. Derfor kommer her lige et tip til dig, som elsker velduftende læber. At parfume er unødvendigt, vil mange måske mene, men når man først har duftet til denne læbepomade, så er man overbevist. Vichy Essentielles læbepomade har nemlig en vidunderlig duft af blomster og forår, og hvem kunne ikke trænge til at glemme vinterkulden? Jeg smører i hvert fald løs, også selvom én påføring i minuttet måske kunne være nok ;)

Foto: apotekeren.dk