mandag den 2. april 2012

B what you wanna B

Har I prøvet en af de meget omtalte BB cremer? Det har jeg. For et par uger siden testede jeg Garniers version, som har en genial pris, hvis man har lyst til at prøve trenden. Garniers BB Cream findes i to farver, der generelt vil passe de fleste danskeres hudtone - bare ikke min. Den lyse udgave er nemlig normalt for mørk til mig, men heldigvis havde jeg lige været i Spanien, så min hud havde fået lidt farve. Som lovet udjævner BB cremen hudtonen, og den er perfekt, hvis man ikke er så meget til foundation. Solbeskyttelsen er også altid en god ting, men jeg forstår altså ikke, hvorfor Garnier absolut skal putte så meget parfume i deres cremer. Derudover fungerer den ikke til min fedtede hudtype, da huden kommer til at skinne enormt meget i løbet i dagen. Alt i alt er den en god creme til personer med normal hud, som ønsker let dække til en fornuftig pris og altså ikke er allergisk over for parfume ;)
 

Foto: strawberrypeaches.com

Ingen kommentarer:

Send en kommentar