torsdag den 14. juni 2012

Clean Start

Uren hud er en belastning ud over alle grænser og burde forbydes! Men når det så er sagt, så skal du vide, at der altså også er nogle ting, som du selv kan gøre i kampen mod bumser. Du kunne fx prøve produkter fra Clean Start, der en del af Dermalogica. Jeg er i forvejen stor fan af Dermalogica, dog har Clean Start den fordel, at priserne ligger fra 100-150 kroner. Og det er gode produkter. Jeg har i tre måneder testet seks ud af de i alt otte produkter, som dufter fantastisk (ja, jeg har et eller andet med dufte...), og jeg kan kun anbefale dig med uren hud at prøve dem. Især wash of, bedtime for breakouts og ready, set, scrub! er jeg blevet glad for. Du skal selvfølgelig ikke regne med at få filmstjernehud, men jeg kan mærke, at den gør noget godt for min hud, og det er vigtigt. Serien indeholder nemlig ikke kunstige farve- og duftstoffer samt mineralske olier, hvilket er ret smart, for der er jo ingen grund til at fylde alt mulig skidt på en hud, som i forvejen er ude af balance. Det gør bestemt heller ikke noget, at produkter ikke er testet på dyr. De skal jo ikke lide for en bums eller to ;)

Foto: beauty-salon-parramatta-com

Ingen kommentarer:

Send en kommentar