mandag den 18. juni 2012

Tweezerman

At plukke øjenbryn er noget, som betyder rigtig meget for dit ansigt. Et perfekt plukket sæt bryn kan for eksempel tage flere år af din alder, fordi de løfter ansigtet på en helt særlig måde. På samme måde kan en forkert plukning resultere i et konstant overrasket ansigtsudtryk. Det er også vigtigt at huske, at når et hår er fjernet et vist antal gange, så vokser det ikke mere, et par smalle bryn skal man af samme grund passe på med. For at være helt sikker på at du plukker dine bryn efter den rigtige form, er det en god ide at få en kosmetolog til at rette dem, og den form kan du derefter selv følge. Og hvad skal du så plukke dine bryn med? Her vil jeg altid svare en pincet fra Tweezerman. Denne pincet er så præcis, at du kan fjerne selv meget små hår med den. Derudover fås de i et væld af smarte farver og designs, så der er en udgave til alle. Jeg har prøvet en del forskellige pincetter, men ender altid med at vende tilbage til Tweezerman. Foretrækker du andre hårfjerningsmetoder, så kan jeg også anbefale at blive vokset. Dog vil jeg igen foretrække at få det gjort hos en kosmetolog, som derefter vil rette de resterende hår med en pincet. Det vigtigste er bare, at du finder DIN form :)

Foto: spaweek.com

Ingen kommentarer:

Send en kommentar