onsdag den 4. juli 2012

Lots of Benefits

Glæden var stor, da jeg opdagede, at det amerikanske mærke Benefit var kommet til Danmark sammen med Sephoras åbning i København. De laver så mange fine produkter, som har det flotteste tøsede design. Kvaliteten er heller ikke til at klage over, hvis du er villig til at give lidt ekstra penge for det. Min ultimative favorit må være Benefits Cha Cha Tint, der kan bruges både til kinder og læber. Personligt foretrækker jeg at bruge produktet til læberne, fordi sådan en lip stain rent faktisk bliver siddende. Det er perfekt til en varm sommerdag på stranden, hvor man naturligvis ikke har lyst til at rende rundt med "blødende læber", fordi badningen har fået læbestiften til at løbe. Derudover er farven med til at beskytte læberne mod solens stråler. Du kan sagtens nøjes med et enkelt lag, mens flere lag giver en mere intens farve. Cha Cha Tint er den eneste lip & cheek stain, jeg endnu har prøvet fra Benefit, men de to andre produkter Posietint (lyserød) og Benetint (rød) skulle også være ret fantastiske. Gad vide om man ikke skulle have et kig på dem også ;)

Foto: emmamartiny.dk

Ingen kommentarer:

Send en kommentar