fredag den 28. september 2012

Ecological

Spørger I mig, så er der nogle produkter, som er vigtigere i forhold til økologi end andre. Her snakker vi om de produkter, som får lov til at trænge ind i huden - fx cremer til ansigt og krop. Man må huske på, at de fleste andre produkter som bodyshampoo og ansigtsrens bliver skyllet af igen, og på samme måde er der også ting som mascara, der slet ikke kommer i kontakt med huden (medmindre det er en af de dårlige af slagsen, som sidder under øjet efter få timer!). Derfor er min første prioritet, hvis jeg skal vælge økologiske produkter, at min bodylotion/creme/olie bør være økologisk. Her får produktet jo altså lov til at sidde længe, så det kan blødgøre huden, og desuden dækker huden på kroppen et langt større område end ansigtet. Økologisk kropspleje behøver ikke at være dyrt for at være godt. Min favorit er fra Decubal, og den kan købes på apoteket til 70 kroner for 200 ml. Decubal er eksperter i at bekæmpe tør hud, så er man træt af "fiskeskæl" på benene, er dette produkt måske løsningen. Deubal Ecological Body lotion indeholder økologisk hyldeblomst og olivenolie. Derudover er den både økologisk certificeret samt svanemærket.

Den kommende vinters tørhed får kamp til stregen med denne lotion

En bodylotion, som er meget fugtgivende, men alligevel hurtigt ind

Et pump giver nogenlunde denne mængde lotion

Ingen kommentarer:

Send en kommentar