torsdag den 15. november 2012

GinZing

Når det kommer til anti-aging, så er der tre ting, som jeg forsøger at bruge regelmæssigt: solfaktor, serum og øjencreme. Solfaktoren forebygger rynker samt pigmentpletter, serum bruger jeg til at forbedre mine ar efter akne, og øjencremen plejer de sarte øjenomgivelser, der også i sidste ende vil betyde færre rynker her. Med hensyn til sidstnævnte kan det for mig være svært at huske det, men finder man en rigtig lækker øjencreme, så bliver alt pludselig meget nemmere. Min ultimative favorit er Origins GinZing Refreshing Eye Cream. Den lover at mindske mørke rande, hævelser og poser under øjnene. Om den virkelig gør alt dette, kan jeg ikke vurdere, jeg ved bare, at den lysner øjenområdet på en måde, så man kommer til at se meget mere frisk ud. Derudover er jeg også helt vild med konsistensen. Den er nemlig så dejlig let, hvilket er rart til en fedtet hud som min, der endnu ikke har brug for en specielt fed creme. I øjeblikket er jeg nærmest besat af Origins produkter, og jeg kan garantere jer for, at der snart vil komme flere af deres produkter på bloggen ;)

Origins GinZing Refreshing Eyecream koster 295 kroner på matas.dk

En krukke rækker langt

Jeg elsker konsistensen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar