fredag den 21. december 2012

Precious Stones

Nu har jeg endelig juleferie, og det betyder forhåbentlig, at jeg får masser af tid til at blogge :) I dag vil jeg vise jer et produkt, der er som skabt til julens mange fester og selvfølgelig nytårsaften. Rimmel har nemlig lavet to rigtig flotte glimmerneglelakker, som hedder Precious Stones, og jeg er faldet for den sølvgrå Diamond Dust. Efter blot to lag dækker glimmeret hele neglen 100 procent  - jeg synes, at det er virkelig imponerende! Lakken indeholder både små og store stykker glimmer, og de skinner i alle regnbuens farver. Som med alle andre glitrende lakker er den ret så besværlig at fjerne igen, men så er holdbarheden til gengæld god. Diamond Dust koster 40 kroner i matas og har man også lyst til den lækre julerøde neglelak fra samme serie, så tillader prisen vist også, at man køber dem begge ;)

Diamond Dust

Selv låget skinner ;)

Shine bright like a diamond...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar