lørdag den 13. april 2013

Depend Gellack

Min første oplevelse med shellac var noget blandet. Jeg var vild med resultatet, men holdbarheden var langt fra som forventet (læs mere her). Men i går gav jeg det en chance til med Depends Gellack, der gør det nemt at lave negle på en hurtig og billig måde. Hvordan fungerer det så? Man gør faktisk næsten det samme, som når en negletekniker laver shellac: Først et lag basecoat, 30 sekunder under UV-lampen, så et lag farve, 30 sekunder under UV-lampen, endnu et lag farve, 30 sekunder under UV-lampen, et lag topcoat og så de sidste 30 sekunder under UV-lampen. Inden første og efter sidste lag lak bruges den tilhørende før- og efterrens, og med i kittet får man desuden en neglefil samt en rosenpind. MEN man får hverken farve eller remover til at fjerne lakken igen, så det skal man altså lige være opmærksom på! Af gode grunde kan jeg endnu ikke udtale mig om holdbarheden, det skal jeg nok følge op på her på bloggen. Den valgte farve er nummer 040, som i øvrigt viste sig at minde utroligt meget om den lak, som jeg fik på sidste gang, jeg prøvede shellac. Afslutningsvis vil jeg bare tilføje, at jeg indtil videre er meget tilfreds med det skinnende resultat, som Depend Gellack har givet mine negle.

Depend Gellack Start Kit koster 385 kroner, Depend Gellack Farve koster 80 kroner og Depend Gellack Remover koster 35 kroner. Alt fås hos matas.

UPDATE: Depend Gellack holdt rent faktisk i 13 dage! Det er altså kun 1 dag fra de to uger, som mærket selv lover. Godt gået Depend!



Ingen kommentarer:

Send en kommentar