torsdag den 30. maj 2013

Ole Henriksen Truth Serum Collagen Booster



Er I også trætte? Så giv huden et ordentligt boost med Ole Henriksens Truth Serum Collagen Booster! Den er sprængfyldt med vitamin C, som skaber masser af glød i ansigtet. Duften er intet mindre end vidunderlig, det er faktisk den bedste, jeg nogensinde har prøvet i et hudplejeprodukt. Med hensyn til konsistensen kan jeg sige så meget, at den selv på min fedtede hud trænger virkeligt hurtigt ind. Et utroligt lækkert produkt, der altså kan bruges til alle hudtyper, og som også er et anti-aging produkt.

Ole Henriksen - I love it!!

torsdag den 23. maj 2013

& Other Stories Nail Polish in Moire Green

 

For et stykke tid siden besøgte jeg for første gang den nye & Other Stories butik i København (læs mere her), og et af mine køb var en neglelak med navnet "Moire Green". Farven er en meget lys grøn, som på en måde minder om Essie's Navigate Her fra sidste forår, men så alligevel ikke. "Moire Green" er nemlig næsten hvid i forhold til Essie's lak. Det bedste ved denne & Other Stories lak er helt klart holdbarheden. Jeg havde den på neglene i en hel uge (inklusiv overlak), og efter en uge var den næsten lige så pæn, som da jeg lagde den! Jeg er også vild med den fine flaske, som er meget enkel og pæn.

Har I prøvet mærkets skønhedsprodukter?

onsdag den 22. maj 2013

What's in my mom's makeup bag

 
I dag tænkte jeg, at I skulle have lov til at se min mors makeup. Hun bruger ikke mange minutter på sig selv, men med de rette produkter er tiden ikke et problem. Hendes favorit er Garniers originale BB Cream, men jeg ved, at hun også har anti-age udgaven liggende et sted. Den sorte krukke er en lip balm fra Jurlique, som hun har fået for nyligt. Til øjnene har jeg aldrig set hende med andet end eyeliner, og Scandaleyes i brun fra Rimmel er en nyere favorit. Øjenskygge bruger hun sjældent, men når hun gør, er det den bronzefarvede sag fra Max Factor. Øjenbrynspaletten fra The Body Shop er en gave fra mig, som hun fik til mors dag, og den passer perfekt til hendes flotte mørkebrune hår. Hendes mascara fra Rimmel er også en gave, men den levede vist ikke helt op til forventningerne. Sidst, men ikke mindst har vi læbestiften fra Elisabeth Arden, som jeg også selv er den heldige ejer af, så den skal I nok komme til at høre mere om!

Hvad indeholder jeres makeuppung?

tirsdag den 14. maj 2013

Aussie 3 Minute Miracle Frizz Remedy

 
Verdens bedste hårkur dufter af tyggegummi og er fra australske Aussie. Så er det sagt! Aloe vera og jojoba olie gør håret blødt som aldrig før, og så er der jo lige det med duften. Jeg er en sucker for lækre skønhedsprodukter, der ikke blot virker som lovet, men som også dufter vidunderligt. Og det er lige præcis, hvad flaskens lyserøde indhold gør - hvis man vel at mærke kan lide bubblegum duften, for den bliver altså hængende! Som en ekstra bonus er Aussie mestre i at skrive tekster på deres produkter, der rent faktisk er en fornøjelse at læse. Jeg kender i hvert fald ikke til andre produktbeskrivelser, som er lige så humoristiske. 

Aussie kan blandt andet fås i Matas, og 3 Minute Miracle Frizz Remedy koster 120 kroner.

mandag den 13. maj 2013

Vinylux

Vinylux er en nyhed fra CND, der nok især er kendt for deres Shellac. Denne nye teknologi fjerner behovet for underlak og lover en holdbarhed på op til 7 dage. Derudover styrkes lakken naturligt hver gang den udsættes for lys - smart! Min oplevelse med Vinylux var dog ikke, at den holdt sig pæn i en uge. Faktisk måtte jeg allerede fjerne den efter 4 dage, men jeg har før haft problemer med de såkaldt langtidsholdbare lakker (se mere her). Måske er det bare mine negle, som er problemet? Til gengæld skal Vinylux have ros for den korte tørretid. Neglene behøvede kun 8 minutter i alt, og der kom ingen ridser overhovedet. Og så er farveudvalget altså også virkelig godt. Negleteknikeren fra CND, som lavede mine negle, fik mig øvrigt til at love, at jeg skulle minde jer søde læsere om vigtigheden i at have velplejede negle. Hænderne er vores visitkort, så vi skal huske at give dem masser af pleje med både håndcreme og negleolie - en lækker lak er bare prikken over i'et. Apropos negleolie kan jeg i øvrigt afsløre, at verdens bedste af slagsen snart kommer på bloggen.

Har I prøvet Vinylux?


fredag den 10. maj 2013

Face Mask Friday

Fredag. Dagen hvor vi endelig kan tillade os at slappe af efter en lang uge. Og findes der bedre måder at slappe af på end ved at bruge en ansigtsmaske? Det tror jeg vist ikke. Det luksuriøse mærke Sisley har flere lækre masker, og jeg har prøvet to af dem. Den blå maske, som hedder Express Flower Gel, var helt klart min favorit. Den er meget fugtgivende, men skal kun sidde i få minutter - helt fantastisk! Maske nummer to "Facial Mask with Linden Blossom" lignede umiddelbart en lermaske, men skulle vise sig at være utroligt beroligende. Den gav huden en dejlig blød fornemmelse, og skulle så til gengæld sidde i 20 minutter. 

Husker I at forkæle jer selv med en lækker ansigtsmaske?

onsdag den 8. maj 2013

Bedtime Beauty

Før sengetid har jeg udover min almindelige hudpleje også en mini rutine, som foregår lige inden, jeg lægger mig til at sove. Først ruller jeg Deep Sleep Stress Less fra This Works på pulspunkterne. Så smører jeg et lag af den fantastiske Nuxe Reve de Miel Lip Balm på læberne. Denne læbebalsam er fed, men særdeles effektiv og i øvrigt meget drøj i brug. Til sidst bruger jeg Hand Food håndcreme fra Soap & Glory, den bedste håndcreme jeg endnu har prøvet, som man dog desværre skal en tur til udlandet for at få fat på.

Så er skønhedssøvnen vist sikret. Sov godt!


tirsdag den 7. maj 2013

Natural Beauty Products

Naturlig og økologisk makeup er ikke altid lig med bedre kvalitet, men der findes jo heldigvis undtagelser. Her har jeg samlet økologiske UNE og Dr. Hauschka samt mærker som  Nilens Jord og ACE of FACE, der udover at forskønne også virker plejende. Yves Rocher benytter sig ligesom Rostedt af naturlige ingredienser, og så laver de altså generelt bare god makeup til overkommelige priser. Til sidst vil jeg lige understrege, at "naturlige produkter" jo er et meget vidt begreb, men hvis I har det ligesom mig, så er der bare et eller andet tiltrækkende ved disse mærker.

Hvad er jeres holdning til naturlige produkter? 

mandag den 6. maj 2013

INK by Dennis Knudsen Eye Intensifier

Dette forår er den blå farve slet ikke til at undgå. Men inden I med rædsel tænker tilbage på den voldsomme blå øjenskygge fra 80'erne, kan jeg berolige jer med, at den skam ikke skal være så markant. Den skal blot være et frisk lille pust i en ellers afdæmpet makeup, ligesom jeg har gjort ved de underste vipper på billedet. Jeg har brugt INK by Dennis Knudsens blå eyeliner, som har en smart "smudger" i den anden ende. På den måde kan man gøre eyelineren mindre intens. Som en ekstra bonus er alle produkterne i serien uden parfume og parabener. I øvrigt er det en ret lang eyeliner- I kan se en sammenligning med en almindelig eyeliner på sidste billede. Er tanken om et blåt øje alligevel for skræmmende, så er der jo også den mulighed, at man kan lakere sine negle med en flot blå farve.

Er I med på den blå trend?



 
 






fredag den 3. maj 2013

The Aussome Art Experience

I torsdags var jeg og en veninde til et fint event med Aussie, som er kendt for deres fantastiske hårprodukter. Der var drinks, masser af kunst og australsk mad, som dog desværre var væk inden vi nåede at smage det. Det fedeste var helt klart muligheden for at prøve de nye Vinylux neglelakker fra CND (dem der er kendt for deres shellac). Vinylux behøver ikke base coat og holder eftersigende i en uge - der kommer et indlæg om lakken inden længe. Aften blev sluttet af med en lækker goodiebag, som indeholdt tre af Aussies populære hårkure. Vi havde en aussome aften.

Kender I australske Aussie?



 
 
 
 






onsdag den 1. maj 2013

OPI Sweet Heart

Engang for længe siden (lidt mere præcist for snart et år siden - se mere her) anmeldte jeg en lak, der på magisk vis dækker de åndssvage hvide pletter, som jeg desværre ofte får på mine negle. Dengang ejede jeg endnu ikke lakken selv, men nu er den min, og jeg er stadig lige så begejstret for farven som tidligere. Den var på tilbud sammen med en masse andre fantastiske OPI lakker til kun 50 kroner hos billigvoks.dk, og normalt koster de altså 125 kroner. Er man mere til almindelig shopping, vil jeg desuden minde jer om, at man lige nu kan ta' 3 for 2 i Matas.

Jeg elsker nude neglelakker. Hvad synes I om denne trend?