onsdag den 5. juni 2013

Benefit Highlighters

 

 
 
 
Her kommer en anmeldelse af tre highlighters fra Benefit. Generelt kan jeg sige, at jeg er vild med indpakningen! Benefit er simpelthen mestre i at udsmykke deres produkter på en måde, som gør det til en fornøjelse at have dem stående fremme. Kvaliteten er som altid i top, men konsistensen er meget forskellig hos de tre produkter. Watt's Up! er i stickform, og så er den champagnefarvet. Netop på grund af farven foretrækker jeg at bruge den om sommeren, fordi den ellers virker en smule for mørk til min meget lyse hud. Girl Meets Pearl er til gengæld genial til fest - den er fyldt med glimmer! Duften er lidt tyggegummi agtig, og produktet minder i det hele taget meget om den form for tyggegummi, som man kan få på tube ;) Ligesom Girl Meets Pearl er en del lysere end Watt's Up!, er High Beam også forholdsvis lys. Den er nok min favorit ud af de tre, fordi konsistensen er let, og så er den meget nem at påføre.

Bruger I highlighter?  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar