lørdag den 19. oktober 2013

Nivea In-Shower Body Moisturiser


For et stykke tid siden lancerede Nivea to kropsprodukter, som straks fangede min opmærksomhed - nemlig bodylotion til badet. Man skal simpelthen smøre sig ind under bruseren efter man har vasket sig, og når man så har skyllet produktet af, skulle huden være gennemfugtet. Jeg må indrømme, at jeg til at starte med var meget skeptisk over for konceptet, men min nysgerrighed gjorde alligevel, at jeg endte med at købe en. Og det virker altså! Man får en dejlig blød hud og sparer en masse tid på travle hverdagsmorgener, og det er jo altid en kærkommen bonus. Nivea har lavet In-Shower Body Lotion til normal hud, og In-Shower Body Milk til tør hud, og jeg kan også sagtens mærke, at den til tør hud er mere fedtet (men lad være med at få den under fødderne, man kommer meget nemt til at glide...). Jeg har i hvert fald fundet en ny favorit til brusekabinen, og så er de oven i købet til at betale.

Nivea In-Shower Body Moisturiser fås i to varianter, som koster 50 kroner stykket på matas.dk.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar